Firmaprofil

Serier

Ringe

Vedhæng

Brocher

Vielsesringe


Firmaprofil

Om Remmert

Kontakt

mail@rad.dk

Guldsmede- og juvelerfirmaet RAD - Remmert Art & Design -
blev grundlagt i april 2003.

Jeg producerer små, eksklusive smykkekollektioner i eget design i sølv og guld (udelukkende 18 karat), til tider isat ædelsten og perler. Mine smykker er håndlavede og ofte formgivet i et råt og samtidigt organisk design med forskellige rustikke overflader.

Jeg forfærdiger smykker af eget design eller i tæt samarbejde med kunden, så resultatet bliver et smykke, der passer til den person, som skal bære det. At købe et smykke er en personlig oplevelse, og god service og seriøs vejledning er derfor en selvfølge, når man handler hos Remmert Art & Design. Samtidig er kvaliteten i højsædet og håndværket i top. Jeg køber f.eks. udelukkende de bedste materialer ind, og alle mine smykker er udført i massive ædelmetaller, perler og ædelsten. Som en ekstra service bliver alle smykker, som er skabt hos Remmert Art & Design, efterfølgende poleret gratis.

Hvad kan man forvente sig, når man køber smykker hos Remmert Art & Design?

Ud over at designe mine egne smykker kan jeg efter ønske indfatte sten og udføre smykkereparationer samt ombygninger. Jeg skaber også gerne firmagaver eller smykker med logo, f.eks. slipseklemmer eller manchetknapper med firma-, loge- eller klublogo. Jeg udsteder også gerne gavekort.

Ligger du inde med guld- eller sølvsmykker, som du ikke længere bruger, har du endvidere mulighed for at få smeltet guldet om og omdesignet til lige netop det smykke, du ønsker dig. På den måde bevares de oprindelige smykkers affektionsværdi og du får det smykke, der passer til netop dig.

Alt bestillingsarbejde leveres med et certifikat, der dokumenterer smykkets værdi. Certifikatet er gyldigt over for forsikringsselskab.

Remmert Art & Design holder til i Billund.